|

Avisudklip og links

Avis udklip:

Faste klarsynsaftener på bibloteket
Vejgaard Avis
http://www.nordjyskeugeaviser.dk/VisArtikle/tabid/53/Default.aspx?AID=60106576 Avisannonce
De clairvoyante medier Sasja Ravndal og Shekinah Holme starter onsdag 4. november 2010 klokken 19:30 med klarsynsaftener på Vejgård Bibliotek.
Dørene lukkes 19:30, så kom i god tid.
Sasja Ravndal og Shekinah Holme har de seneste tre år været arrangører af to årlige klarsynsaftener med det engelske medie Billy Cook.
På baggrund af en øget interesse og et voksende publikum til disse aftner, mener Sasja og Shekinah, at behovet for mere regelmæssige klarsyns aftener, absolut er til stede blandt folk.
Sasja og Shekinah er begge uddannet på English School of Mediumship med intensiv undervisning af Billy Cook.
- Behovet for klarsyns aftner/demonstrationer er ligetil, siger Sasja og Shekinah og forsætter:
- Alle, der har mistet en elsket, ønsker at vide, at de er okay. Og for os er det er noget af det mest vidunderlige, at kunne overbringe en besked til de efterlevende fra deres kære afdøde, der kommer igennem fra den åndelige verden. Hele pointen i det, vi laver, er at bringe de to verdener tættere sammen og lade os vide at vore kære stadig eksisterer.
Det er naturligt og almindeligt at kommunikere med den åndelige verden og de afdøde slægtninges, bekendtes og venners bevidsthed.
- Vi gør det alle ubevidst – gennem vores intuition og sanser, mener Sasja og Shekinah.
De forsætter:
- Mange fornægter det. ”Det er kun min fantasi” siger folk, når vi har givet dem en meddelelse om at deres afdøde mor stadig er tæt på dem og at de sanser det. Alle besidder evnen, som både er naturlig og virkelig, fordi vi selv er ånder i en fysisk krop, men det er selvfølgelig op til os selv, om vi vil gøre bevidst brug af den.
På klarsyns aftenerne vil Sasja og Shekinah vise hvordan de arbejder med den åndelige verden og demonstrere deres evne til at formidle kontakt mellem denne verden og den åndelige på en kærlig, humoristisk og afslappet måde.

Så ta’r vi da bare en anden
Nørresundby Avis
Avisannonce
http://www.hbavis.dk/VisArtikle/tabid/53/Default.aspx?AID=60109123
- Her går en kvinde igennem. Hun har tyndt, halvlangt hår, og hun ser lidt slidt ud. Jeg ser også et køkken i mørke farver med sådan en koge-ø, siger det clairvoyante medie Sasja.
En kvinde blandt publikum har tilsyneladende genkendt noget i beskrivelsen af kvinden og spørger, om koge-øen kan være en halvmur. Sasja svarer, at det kan det sagtens.
- Kvinden er lidt hård i det. Hun siger sin mening, dog ikke over for sin partner, fortsætter Sasja.
Kvinden fra publikum fortæller, at ånden kan være hendes mor, og at hun er adopteret.
- Jamen det kan godt passe, for jeg ser noget brudt også, siger Sasja.
Mediet fortæller kvinden, at moderens ånd er tilstede denne ruskende aften på Vejgaard Bibliotek for at fortælle sin adoptivdatter, at hun er ked af ikke at hun ikke var mere tilstede for børnene.
- Hun er ked af, at hun ikke kunne være mere den mor, hun gerne ville være, slutter Sasja seancen med den slidte kvindelige ånd.
En times tid tidligere er lokalet på Vejgaard Bibliotek propfyldt selv om der er næsten en halv time til klarsynsaftenen begynder. Snakken går blandt de 55 yngre og midaldrende kvinder og de fem eneste haner i kurven. To veninder deler lakridser ud til rækken foran, og det ser ud til, at mange kender hinanden i forvejen. Snakken går. Ind i mellem griner nogen højt. En velholdt gråhåret kvinde forklarer en herre på rækken bagved, hvordan en middagsret skal laves.
- Og så fik den lige en 5-10 minutter i ovnen. Du ved, pastaen var jo kogt i forvejen, siger hun.
Da aftenens to clairvoyante medier, Shekinah Holme og Sasja Ravndal begynder deres præsentation forstummer snakken. Det er de to mediers første arrangement i Vejgaard, men fremmødet tyder på, at de har haft ret i, at der sagtens kan være behov for de månedlige klarsynsaftener, der er planen.
De fortæller, at interessen for det spirituelle fik et ordentlig skub da de mødte det engelske medie Billy Cook. Begge har uddannelser på English School of Mediumship bag sig, og omtaler Billy Cook i meget rosende vendinger.
Og det er faktisk ret logisk, at der kan skabes kontakt til afdøde, forklarer Shekinah Holme.
- Vi er alle åndemennsker, men for at kunne leve her på jorden må vi tage en krop på. På den måde er det jo ikke svært at forstå, at man kan kommunikere med de døde, siger hun.
Ifølge medierne står ånderne allerede klar.
- Åndeverdenen véd allerede, at vi er samlet her i dag. Det har vi jo hver især planlagt, og det ved de. Vi beder dem så om at komme nærmere og til sidst står de lige bag os, siger Shekinah Holme.
Ikke alle har prøvet det her før, så hun forklarer kort, at når hun spørger "Har vi nogen med?" skal de, der genkender noget ved ånden, svare "Ja" eller "Måske". Hvis der senere i seancen kommer oplysniger frem, der ikke passer, bedes man annoncere sit frafald med et klart og tydeligt "Nej".
Shekinah Holme ser en ung mand.
- Han er en ung fyr, der vil fremad! Han går med en tung halskæde, er mørkhåret, livsglad og ubekymret. Hans ynglingstøj er cowboybukser og t-shirt. Har vi nogen med?, spørger hun.
På dette tidlige tidspunkt i seancen har der flere andre gange lydt mere end ét "Måske" fra forskellige i publikum. Efterhånden som mediet får flere detaljer falder nogen så fra, men den unge mand med halskæden vækker kun genklang hos en enkelt kvinde i 30'erne. Ånden kan godt være en bekendts bekendt, men hun kendte ham ikke særlig godt, fortæller hun.
- Var der lidt flirteri mellem jer? Men han lagde ikke så meget mærke til dig? spørger Shekinah Holme.
Det bekræfter kvinden.
- Er du inde i en lidt svær periode? Isolerer du dig lidt, spørger Shekinah Holme, hvilket den unge kvinde bekræfter.
- Fyren er her for at give dig noget energi, og for at sige til dig, at du skal tage tingene lidt lettere. Du trænger til noget mere leg. Du behøver ikke at være så bekymret, siger mediet.
Sasja Ravndal overtager kontakten til åndeverdenen, men har ikke held i første hug.
- Jeg har en flot mand i jakkesæt. Han har mørkt hår, der skinner, siger hun.
Ingen fra salen melder sig.
- Han har en god humor og er rar at være sammen med. Han er høj.
Stadig ingen.
- Nå, men så tager vi da bare en anden, siger Sasja Ravndal, og efter et kort øjeblik har hun kontakt til en ung pige.
- Hun er den afslappede type, men hun har styr på tingene. Hun har hestehale.
Den ene "Måske" falder hurtigt fra. Pigen viser sig at være en afdød veninde og nej, hun har ikke rigtig nogen veninder nu, som hun er ligeså åben over for.
- Hun siger, at du skal åbne dig noget mere over for dine veninder og ikke være så bange for at miste, slutter Sasja Ravndal.
Til slut har Shekinah Holme igen kontakt til en kvinde.
- Jeg ved godt, at tiden er ved at være gået, men jeg prøver lige at mærke om der er nogen. Hun er en trallende glad kvinde, der elsker at gøre rent. Har vi nogen med?
To kvinder fra publikum melder sig med henholdsvis en mor og en farmor.
- Blev I sat op på bordet når hun vaskede gulv? Hun gav Jer besked på at blive siddende indtil gulvet var tørt. Nu kommer der en kagedåse, den står helt tydeligt.
Kagedåsen gør, at den ene kvinde falder fra. Ånden er altså farmoderen.
- Farmor siger ligesom Tag nu en ekstra småkage og få lidt mere sødme ind i din tilværelse. Det andet skal du såmænd nok nå, siger Shekinah Holme.
De to medier takker af for i aften med at beklage, at ikke alle kom igennem.
- Vi skal nok øve os i at få flere igennem hurtigere til næste gang, siger Sasja Ravndal, og klapsalverne runger op mod de to medier.
Men hvorfor var det kun ånder med rare og sympatiske egenskaber, der meldte deres ankomst. Hvorfor var der ikke nogen med dårlig ånde eller evindelig migræne?
- Det er et tilfælde, siger medierne.
www.clairvoyantmedie.dk © 2009 • Privacy Policy • Terms Of Use |
|
Info
Kontakt » Clairvoyant medie rådgiver
Sasja Ravndal
Tlf: 53 54 39 22
mail:
lv@clairvoyantmedie.dk |